|
|
Her kan du læse lidt om mine oplevelser i 2004:
21-03-04: Store badedag Da vores Agilitytræning var aflyst spillede jeg lidt bold med Far og så tog vi hjem igen. Det regnede meget og i stedet for at gå indendørs gik Far ud i haven og begyndte at flytte jord og jeg fik lov til at være med. Det var smaddersjovt og vi blev ret beskidte. Jeg burde egentlig have gennemskuet det for normalt får jeg ikke lov til at lege med jord i regnvejr. Far tog mig ind gennem kælderen og ind i vaskekælderen og så blev døren lukket. Åh nej, badetid! Jeg hader det! Men jeg kom dog i gennem det og opførte mig nogenlunde. Bagefter fik jeg en masse pølser, blev børstet og fik børste bisserne, så det var ikke så slemt. Træning Træningen er i fuld gang og vi træner næsten hver dag. Vejret er også blevet bedre, så nu kan Far og jeg komme ud i haven. Der er jo en masse der skal graves. Far siger godt nok at han bestemmer hvor og hvornår der skal graves, men han kan heldigvis ikke holde øje med mig hele tiden. Far er ved at opdatere træningssiderne, så inden længe vil man kunne læse om vores træning. Agility Så er vi i fuld gang med Agilitytræningen. Du kan læse mere om mine oplevelser under træningen her. Dyrlægebesøg Så var det tid til det årlige dyrlægebesøg. Jeg skulle både vaccineres, lyttes til og føles på og det kan jeg altså ikke lide. Jeg kan heller ikke rigtigt lide dyrlægen for han skal altid stikke i mig. Første gang han nærmede sig, så knurrede jeg, så han blev vist ret bange. Da han prøvede igen, så knurrede jeg en gang til og så trak han endelig sine hænder til sig. Jeg slap dog ikke for at blive stukket og var det ikke fordi at Far skældte ret meget ud, så var jeg blevet rigtig gal. Men alt i alt, så fandt de ud af, at jeg var en sund og frisk hund, men det vidste jeg jo godt at jeg var.
Vi forsætter med at selvtræne og det går bedre dag for dag. Senere på måneden begynder vi at gå til "rigtig" træning igen, men det vil du kunne læse mere om under træning. Februar har indtil videre været rimelig mild og det betyder at Far er begyndt at arbejde i haven. I øjeblikket er vi i gang med at fjerne buske og det er ret sjovt. Far siger at jeg kan være noget irriterende, men jeg tror nu nok at jeg er til større hjælp end han vil indrømme. Man bliver bare så beskidt af alt det havearbejde og så risikerer jeg at Far tager mig med i bad og det hader jeg! A-hofter og 0-albuer Resultatet fra DKK er kommet og det viste heldigvis at jeg har sunde hofter og albuer. Bedømmelsen var helt i top, så der var glæde i det lille hjem. Mine hofter fik bedømmelsen A, hvilket betyder at jeg er helt HD-fri. Albuerne fik bedømmelsen 0, som betyder at de er fri for albueledssartrose. Det betyder at jeg heldigvis er sund og frisk Røntgenfotografering Jeg var hos dyrlægen, hvor mine hofter og albuer blev røntgenfotograferet. Det gør man ved de fleste schæferhunde for lider man af hoftedysplasi (HD) eller albueartrose (AA), så kan man ikke blive avlskåret. Efter fotograferingen gennemgik dyrlægen røntgenbillederne med min mor og far og de så heldigvis fine ud. Dyrlægen kunne dog ikke give nogen sikker bedømmelse, så nu venter vi på resultatet fra Dansk Kennel Klub (DKK). 15 måneder Ja, den 17. februar blev jeg femten måneder. Det må betyde at jeg ikke vil kaldes en hvalp mere, men end unghund. Jeg er dog stadig en lille slank tæve på lidt over 26 kg.
Vi træner og træner! Min far tager mig ofte med ud på træningsanlægget og selvom der bliver leget lidt, så træner vi faktisk ret effektivt. Jeg er ved at blive god til de forskellige opgaver og min far siger at jeg snart er klar til at gå op til B-prøven (Begynderprøve i lydighed). Og så vil jeg snart gerne have lidt mere sne!! Det er hammerfedt at lege i sne! Jeg elsker at være med ude og skrabe fortovet, selvom far skælder ud når jeg bliver for ivrig.
|